NAME:
TITLE:
E-MAIL:
PHONE:

Ud & Se

  • Profil
  • Målgruppe
  • Udgivelser
  • Aflevering
  • Formater & priser

Bladets profil

Ud & Se er DSB's passagermagasin og et af Danmarks mest læste magasiner. Magasinet udkommer 11 gange årligt i et oplag på 171.423 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol) og distribueres i tog og på stationer.

Ud & Se har 572.000 læsere pr. nummer (Index DK/Gallup 1. halvår 2011) og er kendt som et magasin af høj kvalitet i både tekst og billeder. Bladets billeder og design er således præmieret ved flere internationale prisuddelinger.

Ud & Se udgives af DSB og er et gratis tilbud om læsestof på rejsen. Det udkom for første gang i 1980 og har lige siden stået som et af de mest læste og respekterede magasiner i Danmark. Magasinet distribueres i tog og på stationer over hele landet.

Ud & Se er journalistisk redigeret. Det handler ikke om offentlig transport, men derimod om alt det, der kunne tænkes at interessere de rejsende. Det er et tilbud om perspektiv, oplysning og underholdning på rejsen. Magasinet omhandler kultur, livsstil, politik, sport og videnskab og vigtigst af alt – mennesker og den måde vi lever og er på.

Ud & Se´s forsideportræt er magasinets varemærke. Her foldes hver måned et menneske ud, fra Metallica-trommeslageren Lars Ulrich til tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, fra Prins Henrik til Joan Ørting, fra Keld & Hilda til Lars Larsen. Derudover indeholder magasinet hver måned meget andet, artikler for børn, en klumme, reportager og fotoserier fra indland og udland. Altid med et blik for det originale, overraskende og lidt skæve.

Ud & Se har i de senere år vundet et stort antal priser for grafisk design og godt fotografi. I 2007 Anders Bording Prisen for fotografi og seks år i træk har Ud & Se fået hædersbevisninger fra Society of Publication Designers, SPD, en prestigefyldt amerikansk sammenslutning af magasindesignere og grafikere.