NAME:
TITLE:
E-MAIL:
PHONE:

Samarbejde & Produktion

Vi har mange års erfaring med at samle kommunikations- og produktionsprocesser. Ved at kombinere de mange muligheder og kompetencer som Stibo Zone og Stibo Graphic råder over kan vi tilbyde dig individuelle publiceringsløsninger som gør din kommunikation både værdiskabende og effektiv.

Et eksempel på dette er vores samarbejde med København Kommunes Borgerservice.

Borgerservice ønskede at udgive et magasin som rettede Københavnernes opmærksomhed mod Borgerservices nye og meget udbyggede hjemmeside. Kommunikationsafdelingen i Københavns Kommune stod selv for den journalistiske del af opgaven, men savnede en samarbejdspartner på designudvikling, gennemførelse af layout/korrektur, korrekturlæsning, fotografi og billedbehandling, tryk & færdiggørelse og distribution. Sidst, men ikke mindst, ønskede Købehavns Kommune en udgivelse som var delvist annoncefinansieret, således at projektbudgettet kunne overholdes.

Resultatet blev et magasin som informerer om de mange selvbetjeningsmuligheder Borgerservice tilbyder og som samtidig via artikler og annoncer informerer Københavnerne  om deres by – dette gælder alle områder fra undervisning og kultur til transport og energi. Kort sagt et opslagsværk i magasinform med høj gemmeværdi.