> _Nyheder
 
Up






 
 
 

 

 








 
Uddannelseskataloget
 
Tandplejeren
Down

Stibo Graphic satser

 på magasinerne

Stibo Graphic har i mange år været leverandør af grafiske og kreative løsninger til den

skandinaviske blad- og magasinverden. Virksomheden er især kendt for sit rotationstrykkeri, der hører til blandt de absolut største i Nordeuropa.

 

Som en understregning af virksomhedens specifikke fokus og faglige kompetencer inden for

magasin- og bladudvikling har Stibo Graphic nu etableret forretningsenheden Stibo Zone.

 

Her forenes kreative og kommunikative kræfter – med blade og magasiner som

omdrejningspunkt. Annoncesalg, bladdesign, produktion og bladudvikling styrkes og samles i

Stibo Zone under mottoet ”Fra idé til tryk og videre endnu”.

 

Stibo Zone beskæftiger ca. 40 medarbejdere på kontorer i København og Horsens, og

medarbejderne er alle specialister inden for udvikling og produktion af blade og magasiner.

Etableringen af Stibo Zone betyder samtidig, at Stibo Graphics annoncebureau Stibo Media

skifter navn til Stibo Zone. Ved at samle annoncesalg, produktion og bladudvikling under ét

skabes vigtige synergier for bladudgiverne, som er nødvendige i et konkurrencepræget

bladmarked, hvor fremtidens konkurrence om læsernes opmærksomhed bliver afgørende.

 

Som en særlig markering af denne satsning har Stibo Zone søsat udgivelsen af ”Omsider”. Dette magasin om magasiner behandler flere forskellige faglige aspekter af blad- og magasinudgivelse.

Hvad enten man er redaktør, designer, leverandør, journalist eller bare nysgerrig, er der

interessante artikler og inspiration at hente i bladet. Udgivelsen er motiveret af, at tiden er moden til, at blade og magasiner får deres egen stemme i et fagligt og underholdende magasin. Et magasin, der netop behandler blade og magasiner ud fra faglige og professionelle betragtninger. Magasinet vil udkomme flere gange årligt – første gang december 2006 – og distribueres til alle med interesse i blad- og magasinudgivelse. Se mere på www.omsider.com eller www.stibozone.com

 

Har du spørgsmål til denne pressemeddelelse, er du velkommen til at kontakte salgs- og

marketingdirektør Uffe Hansen på tlf. 76 26 36 00 eller via uffe@stibo.com

 

Stibo Graphic, 14. december 2006

 

Annoncesalg
 

Målrettet og professionel

 

Stibo Zones annonceafdeling er et full-service annoncebureau, der varetager annoncesalg for fag- og specialblade. Vi arbejder ud fra mottoet "Samarbejde om udvikling". Hos Stibo Zone har hvert blad en dedikeret annoncekonsulent med et solidt branchekendskab.

 

Stibo Zone varetager allerede målrettet og professionelt annoncesalg for en række medier. Erfaring og kendskab til markedet sikrer dig kompetent rådgivning og dermed en målrettet salgsindsats. For os er dit blads succes afgørende, og sammen skaber vi resultaterne.

 

Stibo Zones annonceafdeling er placeret med kontorer i Horsens og København.

 

Læs mere her

Stibo Zone / Stibo Graphic 2006 - Alle rettigheder forbeholdes - webmaster@stibozone.dk